Anbefalinger

Dagplejen Oscar

 

Ude-liv, varme og rutiner – en god start for ethvert lille barn

Ved første besøg hos Jane Damm følte jeg straks den varme og tryghed, der er kendetegnet ved Janes dagpleje. Min søn startede hos Jane som 9 måneder gammel og faldt straks til i sin nye familie. Janes familie engagerer sig nemlig også i børnene med klaverspil, leg og småkagebagning til jul.

Janes store force er en høj faglighed, mange års erfaring og en fantastisk evne til at skabe ro og varme omkring sig. Men vigtigst af alt har Jane en unik evne til at se det gode i alle mennesker og møde børnene, hvor de er.

Hverdagen er bundet op på rutiner, der hurtigt hjælper de små børn med at falde til. Forudsigeligheden i hverdagen gør, at børnene føler sig kompetente, da de har let ved at være aktive deltagere. Ude liv og fysisk udfoldelse vægtes højt af Jane og haven med kaniner og høns bruges derfor dagligt.

At Jane ikke tager på ture, fandt jeg hurtigt ud af var et klogt valg. Det giver eksempelvis en frihed til at børnene kan sove de lure, de har brug for, at de ikke sidder passivt i en klapvogn og at man som forældre kan aflevere og hente, når det passer ind uden det kræver planlægning og aftaler. Og børnene mangler bestemt ikke udfordringer med de faciliteter, der er hos Jane.

Min søn har lært rigtig mange ting af Jane, da hun gør meget ud af at gøre børnene selvhjulpne. Meget hurtigt lærte han selv at bakke ned af trappen, spise med gaffel og hænge sin hue til tørre. Jeg var meget imponeret!

Jane har gjort meget for at planlægge sin ferie og fridage, så det fungerer bedst for os forældre og jeg har kun oplevet Jane som mødestabil. I hverdagen er der altid tid til en snak om, hvordan dagen er forløbet samt at vende de udfordringer, man netop står i med sit lille barn.

Jane Damms dagpleje er en perfekt start for det lille barn og derfor også for forældrene .

Jane får mine varmeste anbefalinger,

Stinne Jørgensen, mor til Lucas der var hos Jane fra september 2012 til juni 2013.

Anbefaling 1

Anbefaling 2

Nøgleord: Varme, nærvær, tryghed og erfaring

Min datter, Ada, har nu været i dagpleje hos Jane siden april 2013.

Vi havde ikke så meget erfaring eller hørt om dagpleje, men det er bestemt gået over alt forventning.

Ada har siden start, følt sig tryg og glad i hjemmet hos Jane. Det har vi helt tydeligt kunne mærke. De har både leget ud og inde, tegnet, sunget og andre aktiviteter man kan lave med børn. Det giver en fantastisk ro, når man ved, at dagplejemoren knytter bånd med ens barn og skaber tryghed i rolige omgivelser. Plus de altid har det sjovt med leg og sprog. Vi har tydeligt kunne mærke at Jane har meget erfaring med børn, og det er rart at kunne spørge eller dele ens små bekymringer og få lidt råd med på vejen.

Vi bor selv i en lejlighed i byen, og derfor var udemiljøet meget vigtigt. Hos Jane får de små børn masser af luft i denne skønne have, hvor hun også har høns og kaniner. Om sommeren spiser de ofte frokost ude, hvilket er så dejligt.

Åbningstiden er måske ikke den længste, men til gengæld har vi altid fundet en løsning, når vi havde brug for længere åbningstid.

Når man henter sit barn, er Jane god til at fortælle om dagen. På den måde for man et skønt indblik i hverdagen.

I dag er Ada enorm social når vi er sammen med andre mennesker. Hun elsker der sker noget og bliver meget sjældent stresset. Dette mener jeg bestemt også er Janes skyld. Trygge, rolige omgivelser - giver afslappet børn.

Jeg kunne skrive mange flere skønne ting om dagplejen hos Jane, men kan kun give den varmeste anbefaling og håbe andre børn vil blive lige så glade som vi er for det.

Vh Gyrithe Lemche